Ny stenskulptur med glaskunst fra Hejslet Design til Ulsted Friplejehjem

Nyt kunstværk til Ulsted Friplejehjem med håndlavet glaskunst fra Hejslet Design

Ulsted Friplejehjem har netop modtaget et unikt kunstværk, skabt af stenskulptør Palle Mørk i et kunstnerisk samarbejde med Hejslet Design. Du kan i dette indlæg læse samt se billeder af det færdige kunstværk, der kombinere både sten- og glaskunst.

Palle Mørk fra Brønderslev Ny Stenhuggeri har i årevis skabt smukke stenskulpturer, og hans seneste værk er ingen undtagelse. Med omhu og dedikation i tankerne er den unikke stenskulptur, der nu står ved Ulsted Friplejehjem, skabt til at udstråle elegance.

Hos Hejslet Design har vi været så priviligeret at bidrage med et unikt glas-element, der skaber en ekstra grad af dybde og kunstnerisk vision.

Hejslet Design bidrager med håndlavet glas til kunstværket

Vores bidrag hos Hejslet Design har været at genskabe det ikoniske og karakteristiske logo fra Ulsted Friplejehjem.

På glasværkstedet har vores egen glaskunstner, Pia, fået rig mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. Og særligt har opgaven været spændende, da glaskunst i den størrelse endnu ikke er hverdagskost. Ligeledes har opgaven med at bidrage til et større kunstværk været en dejlig oplevelse, der har skabt en stor portion stolthed hos os.

Berigende glaskunst for beboere, personale og besøgende

Kunstværket er skabt med fokus på at berige hverdagen for beboerne, personale og besøgende på Ulsted Friplejehjem. Stenskulpturen er det første møde, man får som besøgende på plejehjemmet. Her håber vi, at det kan fungere som et samtaleemne, samlingspunkt og ikke mindst et ikon til glæde for fællesskabet.

Palle Mørks enestående stenskulptur og Hejslet Designs unikke glaskunst skaber sammen et kunstværk, der vil forblive et inspirerende og smukt element i mange år fremover.

Vil du vide mere om Ulsted Friplejehjems arbejde, henviser vi til deres hjemmeside.

Hos Hejslet Design er vi stolte af at have været en del af dette smukke kunstværk. Vi ser frem til at fortsætte med at skabe kunstværker til glæde for folk i hele landet.

Vil du høre mere om vores glaskunst?

Går du med tankerne om at få inkluderet kunst på din institution, i din virksomhed eller et helt tredje sted, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Hos Hejslet Design er vi eksperter i at udvikle og fremstille kunst, som passer til enhver lejlighed.

Du kan se mere om vores arbejde på vores hjemmeside, eller klikke her for at komme til vores kontaktformular. Så tager vi gerne en helt uforpligtende snak omkring vores arbejde og hvordan vi kan hjælpe dig.

Hjem » Ny stenskulptur med glaskunst fra Hejslet Design til Ulsted Friplejehjem

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv