Traditionen tro afholdes motionsløbet “Blomsterløb” søndag i uge 41 i Østervrå for alle interesserede. Her har den lokale løbeklub, Østervrå Løberne, samt ØVIs Venner tilrettelagt ruten rundt i byen. På ruten står lokale virksomheder klar med både lækkerier og drikkevarer til de gående, løbende eller cyklende deltagere.
I år havde Hejslet Design fornøjelsen af at bidrage til denne årlige tradition, hvor vi slog dørene op til vores hyggelige glasværksted. Her kunne de besøgende motionister høre mere om hvad vi laver, mens der blev tanket ny energi på depoterne.
Den lokale avis aflagde også et kort visit på glasværkstedet. Her fik journalisten sig en snak med stifter og glaskunstner, Pia Hejslet. Det kom der en fin artikel ud af, som du kan læse her.
Se lidt billeder fra årets Blomsterløb i Østervrå
I løbet af dagen fik vi mulighed for at forevige det flotte fremmøde og de mange deltagere, der besøgte vores glasværksted. Det har vi brugt til at skabe en lille video, hvor alle kan få et glimt af den hyggelige dag.
Du kan se videoen fra årets Blomsterløb herunder:
Fik du ikke mulighed for at kigge forbi vores glasværksted?
Havde du ikke mulighed for at kigge forbi vores glasværksted i anledningen af Blomsterløbet, så har du altså stadig rig mulighed for at se vores værksted.
Hos Hejslet Design holder vi nemlig altid åbent på vores hjemmeside. Du kan f.eks. klikke her og se hele vores udvalg af håndlavet glaskunst, der kan leveres direkte til din hoveddør.
Du har også mulighed for at komme forbi og se vores værksted, hvor vi også udstiller en masse produkter, du ikke finder på vores hjemmeside. Glasværkstedet har ikke faste åbningstider, men du kan helt uforpligtende kontakte os og høre nærmere. Så finder vi med glæde et tidspunkt, der kan passe dig at kigge forbi til en snak om hvem vi er og hvad vi laver – selvfølgelig også helt uforpligtende. Vi er altid glade for at vise vores arbejde frem. Du kan kontakte os på info@hejsletdesign.dk eller her på vores hjemmeside.